GUNGEHUSSKOLEN

Billedet på sidehoved
image

Her kan du logge på Intra

Følgeordningen - kursusbeskrivelse


At blive følgeven indebærer at du til fods, vil hente og følge en yngre elev sikkert til skole et par gange om ugen. Det er derfor en betydningsfuld opgave, som samtidig giver dig nogle vigtige kompetencer, ikke blot i forhold til trafik og færdselsregler, men også i forhold til, at gå forrest som et godt eksempel og rollemodel for de yngre elever på skolen.

Idéen til følgeordningen kommer fra en gruppe elever på Præstemoseskolen, som udsprang af et ønske om, at mindske børnefamilies morgenstress ved at give forældrene mulighed for, at få deres barn fulgt i skole af en større elev.

At være følgeven kan derfor være med til at give dig en god erfaring, som du kan tage med dig, når du vil ud og søge et fritidsjob. Som følgeven har du et stort ansvar for, at hente en yngre elev hjemme hos dem selv og sørge for, at han eller hun kommer sikkert til skolen. Eleven du skal følge vil naturligvis bo i nærheden af dig selv. Samtidig vil du som følgeven modtage et følgebevis, som du kan bruge som reference, når du senere skal ud og søge et fritidsjob.

 

For at blive følgeven skal du gennemføre et kursus på 1½ dag. I den forbindelse vil du blive fritaget fra din normale undervisning.

 

Kursusdagen vil indeholde følgende emner:

  • Sikker færdsel
  • Gode aftaler med forældrene – hvem bestemmer hvad?
  • Forholdene omkring den specifikke skole
  • Blinde vinkler hos de kørende trafikanter
  • Forstå og kende de forskellige transportmidler
  • Hvis ulykken sker
  • Kommunikation, signaler og konflikthåndtering
  • Årstider og sigtbarhed

Derudover vil kurset indeholde en introduktion til førstehjælp. Derfor får du et særligt førstehjælpsbevis for dette kursus.