GUNGEHUSSKOLEN

Billedet på sidehoved
image

Her kan du logge på Intra

Følgeordningen - FAQ

 

 

  • Hvordan melder man sit barn til følgeordningen?

 

Du kan tilmelde dig følgeordningen ved at kontakte skolens kontor [email protected] eller ved at skrive en besked via intra til Michael Larsen fra kontoret.

Dit barn vil få en tilmeldingsblanket med hjem, som du skal underskrive og aflevere retur til skolen.

 

Når de store elever har gennemført deres kursus, vil du blive kontaktet af enten afdelingsleder Rasmus Schmidt eller afdelingsleder Birgitte Thunestvedt, som vil matche alle eleverne efter, hvem der bor tættest på hinanden.

 

  • Hvordan bliver man følgeven?

 

For at blive følgeven skal du gennemføre et kursus på 1½ dag. På kurset bliver du undervist i trafiksikkerhed, ansvar, kommunikation og førstehjælp. Du bliver fritaget for din almindelige undervisning for at deltage i kurset

Selve følgeordningen henvender sig til elever i 0. til 3. klasse. De store følgevenner er elever i 6.-8. klasse.

 

Du kan tilmelde dig følgeordningen ved at kontakte skolens kontor [email protected] eller ved at skrive en besked via intra til Michael Larsen fra kontoret..

 

  • Kan man melde sit barn ud af følgeordningen?

 

Hvis du ønsker at melde dig barn ud af følgeordningen, kan du kontakte skolens kontor på [email protected]. Her skriver du, hvad dit barns navn er og hvilken klasse han/hun går i, samt hvornår du ønsker at følgeordningen skal stoppe.

 

  • Hvordan får jeg at vide at mit barn er kommet i skole?

 

Hvis dit barn ikke har en mobiltelefon kan du lave en aftale med følgevennen om, at han eller hun sender en SMS, når de er fremme på skolen.

 

  • Hvor længe varer følgeordningen?

 

Følgeordningen vil i første omgang vare fra november til december 2015. Efter jul vil ordningen blive evalueret på Gungehusskolen, om forløbet skal forlænges.

 

  • Kan man nøjes med at få sit barn fulgt en eller to dage om dag om ugen?

 

Ja det kan man sagtens. I udgangspunktet følger man dog tre faste dage om ugen.

 

  • Hvornår bliver børnene hentet om morgenen?

 

Alt efter hvor langt væk I bor fra skolen, vil dit barn blive hentet og fulgt til skole så begge elever er fremme når undervisningen begynder. Selve tidspunktet er noget du i samarbejde med følgevennen aftaler i fællesskab.

 

  • Hvordan bliver følgevennerne uddannet?

 

Følgevennerne bliver uddannet på Ungdomsskolen. På uddannelsen lærer eleverne, hvordan man færdes i trafikken og det at have ansvaret for et yngre barn. Følgevennerne får derudover et førstehjælpskursus på Ungdomsuddannelsen.

 

  • Hvad nu hvis følgevennen ikke kommer, som aftalt?

 

Hvis følgevennen ikke dukker op kan du enten forsøge, at kontakte følgevennen på sin mobil. Derudover kan du kontakte skolens kontor på tlf. 36 78 54 95 eller via fællesmailen [email protected] Det er vigtigt, at vi får besked, således at vi kan løse udfordringen til en anden gang.

 

  • Hvor længe skal jeg være følgeven?

 

Typisk vil man være følgeven i et halvt år, men man kan vælge at fortsætte herefter.

 

  • Hvad får man for at være følgeven?

 

En gang om året bliver følgevennerne belønnet med en fælles tur i tivoli.

 

  • Koster det noget at være med i følgeordningen?

 

Det koster ikke noget at være med i følgeordningen.

 

  • Hvor gammel skal man være for at være følgeven?

 

For at blive følgeven skal man gå i 6. 7. eller 8. klasse.

 

  • Hvor tit skal jeg være følgeven?

 

I udgangspunktet skal du være følgeven tre dage om ugen – mandag, onsdag og fredag. Hvis man ønsker at afvige fra dette aftales det internt mellem følgeven og familie til den yngre elev.

 

  • Hvad gør jeg hvis min følgeven ikke er klar, når jeg kommer om morgenen?

 

Hvis følgevennen ikke er klar, når du kommer for at hente vedkommende, må du vurdere om der er tid til at vente på den yngre elev. Det er vigtigt at du ikke selv kommer for sent til skole grundet ventetid. Derfor er det vigtigt at du kontakter skolens kontor, hvis det sker gentagende gange.

 

  • Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

 

Hvis du har spørgsmål til følgeordningen kan du altid kontakte afdelingsleder Rasmus Schmidt eller afdelingsleder Birgitte Thunestvedt

 

  • Kan jeg have flere følgevenner i løbet af året?

 

Ja det kan man sagtens.

 

  • Hvad gør jeg, hvis min følgeven er syg?

 

Hvis man er syg er det vigtigt at man orienterer sin følgeven eller forældrene om morgenen. Derfor skal man sende en SMS til sin følgeven eller forældrene, så man har mulighed for at finde en anden løsning.

 

  • Må jeg godt tage min cykel med, når jeg skal hente min følgeven?

 

Du må gerne tage din cykel med, når du skal hente din følgeven, men det er vigtigt at du trækker cyklen, når du følges med din følgeven til skole.