GUNGEHUSSKOLEN

Billedet på sidehoved
image

Her kan du logge på Intra

Skolens historie

Det gamle Hvidovre
Hvidovre var i året 1901, da Valby, Vigerslev og Kongens Enghave blev indlemmet i København, et ganske lille og ordinært landsbysamfund, hvor der var ca. 600 indbyggere, hvis børn havde skole i den gamle Rytterskole ved kirken. Byens fattige, der ikke selv kunne klare boligforholdene, kunne komme på fattighuset i Hvidovregade. Kommunens få veje må have været af mådelig stand. En opgørelse fra 1906 fortællere at kommunen til dette arbejde havde 4 trillebøre, 1 stentromle, en del hakker, et par skovle, nogle vejbukke og favnmål m.m.

Biblioteket fandtes ikke, det lille der var, fulgte med Valby til København.

Den gamle kirke i landsbyen lå omgivet af gårde, som nu alle for længst er forsvundet, den sidste forsvandt samtidig med at Hvidovre Torv blev anlagt og omgærdet af det historiske gitter, som er et besøg værd. Hvidovre kirke blev derved frilagt. Rytterskolen og kirkens smukke bygninger kunne nu bedre ses end for.

Høvedstensgården
Indtil den store udskiftning af byens marker i 1779, lå alle gårde og huse inde i landsbyen, en del af gårdene blev i byen, men dem der fik deres mark liggende uden forbindelse med byen måtte flytte ud, langt over halvdelen af gårdene måtte flytte, og dette måtte også gården, der fik marken her, da den gamle Hoyestensmark - og agre, flyttede han sin gård herud i 1805, og den fik navnet Høvedstensgården.

Senere er gården blevet opdelt, ca. 1850 opstod Lille Høvedstensgård. Omkring 1902 blev denne gård købt af en københavnsk tandlæge, som her opførte sig en sommerbolig, som senere blev til Gungehus.

Gungehus - til sidst

Et par år derefter blev Lille Høvedstensgård med sommerbolig erhvervet af gartner Aug. Holgersen Nørballe. Sommerboligen, blev familiens bolig, som derefter kaldtes "Gungehus".

Familien Nørballe havde taget navnet Gunge med sig fra Sønderjylland, hvorfra  familien stammede. Helt op til tiden efter anden verdenskrig blev der på begge    gårdes marker dyrket gartneri og landbrug.

Kommunen overta’r
I året 1935 købte Hvidovre kommune Høvedstensgården (den gamle gård lå der, hvor materialegården ligger nu) af dens ejer for kr. 160.000, der var 47 trd. land ager og strandeng, formålet med købet var at sikre sig jord, idet i årene lige efter, opførtes en biblioteksbygning og et vandværk. Der står i et skrift om købet af  gården at det havde det formål, at sikre disse bygningers placering, men at man også tænkte på, at der   her kunne placeres en ny administrationsbygning, disse tanker blev til virkelighed, nyt rådhus kom her 20 år efter.

Hvad der videre skete med Gungehus
Nå, tilbage til Lille Høvedstensgård og Gungehus. I året 1939 købte Hvidovre kommune bygninger og jorden til lille Høvedstensgård, som efter 1915 kom til at hedde Langstedgård, og den blev for det meste udlagt til erhvervsbyggeri. Gårdens bygninger var meget ombygget, en af længerne var ombygget til boliger for boligløse borgere, i hovedbygningen var der 2 lejligheder, der var udlejet. Ejendommen Gungehus fungerede som gartneri af dets ejer Anders Gunge Nørballe, (der var kendt for sin store viden om det gamle Hvidovre) indtil 1949, da Hvidovre kommune købte ejendommen af ham, og udlagde jorden til erhverv - og på den store restparcel blev Gungehusskolen opført.

 

Skolen
Denne efter min mening smukke skole, blev opført i årene 1959-1964, tegnet af arkitekt Hans Chr. Wilhardt, som i øvrigt har tegnet flere skoler for Hvidovre kommune.

Ved skolens fine indgangsparti, læg mærke til facadernes præg, er opsat "Solvognen" som udsmykning.

Om Solvognen der blev opgravet i Trundholm mose i Odsherred i 1902, en meget sjælden ting fra bronzealderen - ca. 3.000-3.500 fra vor tidsregning. Om tydningen af hesten og vognen skriver rigsarkivar P.V. Glob i sin bog "Højfolket", side 82: "Skivens blanke side med stråleglansen er tydet som dagens lyse sol, der bliver trukket fra øst til vest, fra venstre til højre på himmelhvælvingen, medens den broncemørke side skulle være den slukkede sol, der om natten førtes ad underjordiske veje til ny opgang i øst".

Arkitekt Wilhardt har fortalt mig lidt om hvorfor han valgte solvognen som motiv for sin udsmykning her til skolen. Han forklarede mig, at solvognens symbolik, der forestiller at den kører solen frem, således at vi får dagen igen, altså bringer lys frem, passede godt til en skoles indgang. Jeg kan give ham ret deri. Det skal være godt at komme i skole.

Jens Kristensen